Akupunktur behandling
Din første behandling
Første gang du skal have akupunktur er du måske lidt spændt, men hurtigt vil du opleve, hvor behageligt og afslappende det er. Og du begynder at glæde dig til næste behandling!
Når du får akupunktur ligger du enten ned på en briks eller sidder på en stol – det kommer an på, hvor på kroppen du skal stikkes.
Når nålene er stukket i, bliver de siddende i cirka 30-45 minutter. Det er forskelligt fra patient til patient, hvor mange nåle man skal have, og det afhænger af, hvad man fejler.
Sådan føles det at få akupunktur
Du kan selvfølgelig mærke, når nålene bliver stukket i. De fleste patienter mærker et jag – enten et lille eller et stærkt jag.
Når nålene sidder i, oplever patienterne mange forskellige ting. En del patienter føler sig tunge, næsten en bedøvet fornemmelse og dybt afslappende. Nogle synes, de er lidt trætte bagefter, men det er helt naturligt. Andre patienter enten fryser en lille smule eller føler sig varme, mens de får akupunktur. Alle de forskellige reaktioner er positive tegn på, at akupunkturen virker.
Vores erfaring er, at nogle få personer bliver svimle første gang, de får akupunktur. Hvis det skulle ske for dig, så får du lidt vand at drikke og kommer ned at ligge – efter 3-5 minutter har du det godt igen.
Kroppen reagerer på akupunkturen allerede første gang, du får behandling. Det er ligesom om kroppen og akupunkturen snakker sammen. Først siger akupunkturen noget, og så svarer kroppen. Så tager akupunkturen ordet igen, hvorefter kroppen svarer igen. Og så videre og videre. Indtil akupunkturen har fået kroppen til at lade være med at svare igen. Denne “snak” frem og tilbage betyder, at du kan følge med i, hvordan akupunkturen hjælper dig af med dine smerter eller sygdom.
Når kroppen “svarer igen” betyder det i, at du oplever, at din sygdom blusser lidt op – men det går hurtigt over igen. Efter næste behandling kan du opleve en ny kortvarig opblussen, men det er en del af behandlingsforløbet. Og du skal ikke opgive behandlingen. For hver gang bliver det en svagere og svagere opblussen.
Det, der sker, er, at akupunkturen fjerner de blokeringer inde i kroppen, som er årsag til sygdommen. Dernæst aktiverer akupunkturen kroppens egen genopbygningskraft. Når akupunkturen fjerner blokeringerne, reagerer kroppen på det, og det er dét, som opleves som en kortvarig opblussen af sygdommen.
Forskellige behandlingsformer
På kinesisk hedder akupunktur zhenjiu. Zhen betyder nåle og jiu betyder moxa. Moxa er en kinesisk lægeurt, som på dansk hedder gråbynke, og når du får akupunktur, kan det ske enten med nåle eller med moxa, som varmes og ligges på huden.
Lige meget om du bliver behandlet med nåle eller moxa er princippet i akupunkturen det samme: kroppen bliver påvirket i et bestemt punkt, som stimulerer kroppens egen genopbygningskraft.
I Kina, hvor jeg er uddannet akupunktør, er nåle og moxa en uadskillig del af den samme uddannelse.
Tavshedspligt
Jeg har fuld tavshedspligt.
De ting, som vi snakker om under behandlingen, kommer ikke videre til nogen andre personer.
Hvor lang tid tager det?
Inden du kommer til din behandling er det vigtigt, at du som udgangspunkt har afsat 90 min til din behandling. Dette er grundet potentiel ventetid. En behandling varer i gennemsnit 45 min – Dog kan dette varierer afhængig af det enkelte tilfælde. Når du kommer til din første behandling vil du opleve at konsultationen vil fylde mere end ved en videre behandling. Til din første behandling vil GrandMaster Huang stille dig nogle specifikke spørgsmål, som for ham, er nødvendige at få svar på for således, at kunne behandle dig. Til dine videre behandlinger vil du opleve, at konsultationsdelen kan være markant kortere, og dette er fordi at GrandMaster Huang, efter din første behandling, allerede nøjagtigt ved, hvordan han skal behandle dig.
Hvor mange gange skal jeg have akupunktur?
Det er forskelligt fra patient til patient. Men en eneste behandling kan sjældent gøre det. Derfor skal du starte med et lille behandlingsforløb på 2 uger, hvor du får akupunktur 2-3 gange hver uge; altså 6 behandlinger i alt. For nogle patienter er det nok, mens andre skal have flere behandlinger.
Gode råd
Det er en god idé, hvis du ikke har spist dig mæt, inden du får akupunktur. Du må dog heller ikke være sulten, så spis en lille smule – for eksempel et stykke brød.
Du må ikke drikke alkohol før eller efter behandlingen.
Priser
En behandling varer i gennemsnit 45 min og koster 850 kroner per session. Dette er en fast pris.